Som jeg tidligere skrev, havde en mandelige læser på bloggen taget springet og inviteret mig ud. Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle gøre det men som tidligere skrevet havde jeg i sidste ende valgt at sige ja.

Daten gik bare så godt – Han havde inviteret mig på cocktails på en cocktail bar kaldet Ruby – en klart anbefaling! – det var spot on. Han var super sød, han havde sørget for et bord og da jeg kommer ind finder jeg ud af at han kender største delen af personalet så inden vi satte os fik jeg den helt store introduktion og rundvisning, det var super sjovt og vi havde en bartender som kunne rigtig mange fede facts om de cocktails vi fik. Som den gentleman han er, hjalp han mig af med min jakke, han sørgede for at vi ikke manglede noget – ja han var bare super sød. Vi snakkede i mange timer om alt fra vejret, arbejde, drømme rejse – ja alt! Og som tiden gik blev der også bestilt flere og flere cocktails. Da det var blevet tid til at jeg skulle hjem, bestilte han en Taxa og det overraskede mig meget at han gjorde det – det har jeg ikke prøvet før, men jeg er selvfølgelig heller ikke den helt store dating person.

Da jeg vågnede dagen efter havde jeg bare en rigtig god fornemmelse i maven og jeg besluttede mig hurtigt for at hvis han inviterede mig ud igen, ville det helt klart blive et ja! Så nu var det bare at vente på at blive inviteret ud igen – jeg hader at vente! Men efter et par dage skrev han og jeg er nu blevet inviteret ud at spise – spændende!

To be continued….

I’ll see you soon!

Ja som i nok kan gennemskue via overskriften skal dette indlæg handle om blind dates og om at turde tage på en blind date.
Hvorfor jeg skriver om dette er fordi der er en af mine (mandlige) læser herinde fra der har spurgt om jeg vil på en blind date, da han synes jeg virker interessant og fordi han godt kan lide min blog. Først blev jeg super smigret og jeg syntes at det var modigt at springe ud i det og spørger, men efterfølgende kom mistroen og tankerne omkring det.
“Er han mon hvem han siger han er”
“Hvordan ser han ud” (Ikke at udseende betyder noget – men stadig, GOOD TO KNOW)
“Har du overhovedet lyst til at mødes med en du ikke ved noget som helst om ud over et navn?”

Jeg har stadig mine tanker om hvorvidt jeg skal gøre det, og om hvordan jeg skal reagere hvis det slet ikke er mig eller hvis vi ikke har noget at snakke om. Jeg er en meget udadvendt person så jeg har aldrig oplevet den er “akward silence” men jeg er alligevel spændt på hvordan det mon er. Jeg tror faktisk at det kunne være meget opfriskende og anderledes at prøve og jo mere jeg tænker over det, jo mere får jeg overbevist mig selv om at jeg skal gøre det…

(ET PAR TIMER, KOPPER KAFFE, OPKALD TIL VENINDERNE OG ET AFSNIT DEVIOUS MAIDS SENERE…..)

Jeg har endelig taget beslutningen om at jeg vil kaste mig ud i det, og se hvordan de går – hvem ved…Han kunne jo være manden i mit liv (ja…Jeg kan nogle gange være lidt overtroisk på den front). Mailen er sendt og nu er det faktisk bare at vente på et svar… (Det kan jo være han har fortrudt… I Hope not)

Lige for at redegøre for mit fravær på bloggen det sidste stykke tid.
Jeg lover at være mere aktiv på bloggen, men jeg har haft så meget på mit arbejde at jeg simpelthen ikke har haft tid – Jeg vil prøve at se om jeg ikke kan få tid til at skrive til jer noget mere – mit workload er blevet lidt mindre…!

I’ll see you soon!